Udtryk
A.
Absolut fugtighed
Luftens fugtighed angivet
som gram vanddamp pr. m3
luft.
Absolut nulpunkt
Den laveste temperatur der
kan forekomme (-273,15°C),
ved hvilken et stofs
molekyler er i fuldstændig
ro.
Adiabatiske processer
Processer, hvor der ikke
udveksles varme (energi) med
omgivelserne. Se
tøradiabatisk proces og
fugtadiabatisk proces.
Advektion
Horisontal (vandret)
luftstrømning på stor skala.
Advektionståge
Tåge, som opstår i et varmt
fugtigt luftlag, der
strømmer hen over et koldere
underlag.
Aerosoler
Naturligt forekommende eller
menneskeskabte svævende
partikler i atmosfæren såsom
vulkansk aske, støv,
saltkrystaller, pollen, røg
osv.
Albedo
Den brøkdel af den indkomne
stråling der reflekteres fra
jordoverfladen.
Almindelig cirkulation
Omfatter atmosfærens
fremherskende cirkulationer
og vindsystemer. Kan
overordnet inddeles i tre
cirkulationer, der i det
væsentligste er bestemt af
temperaturforskellene mellem
de ækvatoriale og de polare
egne.
Altocumulus
Lammeskyer, der er
mellemhøje lagskyer med
bølgeformet struktur. Højde
normalt 2-7 km over jorden.
Altostratus
Tågeagtige mellemhøje
lagskyer uden tydelig
struktur. Højde normalt 2-7
km over jorden.
Ambolt
Skærm af cirrusskyer, der
danner den øverste del af
store byge- og tordenskyer.
Ambolten består af
iskrystaller.
Anabatisk vind
Opstigende vind, i
modsætning til katabatisk
vind. Udtrykket anvendes
normalt kun om vinde, som
stiger op langs bjergsider
som resultat af kraftig
opvarmning af disse.
Anemometer
Vindhastighedsmåler.
Aneroidbarometer
Barometer uden væske. Måler
lufttrykket ved dets
påvirkning af en lufttæt
dåse med tynde vægge.
Anticyklon
Se højtryk.
Arktikluft
Luftmasse af arktisk
oprindelse.
Atmosfære
Lag af gasarter, der omgiver
Jorden. Er inddelt i
troposfæren, stratosfæren,
mesosfæren, termosfære og
exosfæren. Nedadtil
afgrænset af jordoverfladen,
opadtil diffus. Ionosfæren,
der strækker sig fra
mesosfæren opad gennem
termosfæren, er egentlig
ikke en sfære eller et lag.
Atmosfærisk tryk
Se lufttryk.
Aurora Borealis
Se nordlys. Sydlys betegnes
Aurora Australis.
Fællesbetegnelsen er
polarlys.
B.
Bagsidevejr
Vejret efter passage af en
koldfront. Karakteriseret
ved klart vejr med byger og
forholdsvis kraftig stødende
vind.
Barograf
Instrument, der løbende
registrerer lufttryk på en
papirstrimmel.
Barometer
Lufttrykmåler. Barometre
inddeles i typer afhængigt
af det fysiske måleprincip,
fx aneroid- og
kviksølvbarometre.
Beauforts vindskala
Vindstyrkeskala oprindeligt
baseret på søens tilstand
udtrykt i en skala fra 0-12.
Skalaen er et udtryk for
vindens kraft. Se også
vindstyrke og lufttæthed.
Betinget instabil
Atmosfære med et
temperaturfald opefter på
mellem 0,5°C og 1°C/100m. I
en atmosfære med sådanne
temperaturforhold kan mættet
luft stige til vejrs.
Konvektion er altså betinget
af, at luften er mættet med
vanddamp.
Bisole
Optisk fænomen i form af
lysende pletter på begge
eller kun den ene side af
Solen. Fænomenet skyldes
lysets brydning i
iskrystaller i
cirrostratusskyer.
Bjergvind
Dannes pga. uens afkøling af
bjerg og dal og dermed
luften i umiddelbar kontakt
med disse. Blæser fra
bjergene ned ad bjergsiderne
om natten. Se også
katabatisk vind.
Blomkålskyer
Se cumulus.
Byge
Nedbør fra bygeskyer,
hyppigst cumulonimbus.
Bølgebevægelser
På polarfronten dannes
polarfrontlavtryk med
tilhørende varm- og
koldfronter, som til sammen
danner mindre bølger på
polarfronten. Selve
polarfronten (skillezonen
mellem polarluft og
tropikluft) kan også danne
bølge på større skala, som
resulterer i fx frembrud af
polarluft langt sydpå over
kontinenterne, mens
tropikluften presser
frontzonen længere mod nord
over oceanerne.
C.
Celsiusskala
Temperaturskala foreslået af
A. Celsius i 1742. Skalaen
har et nulpunkt ved rent
luftmættet vands frysepunkt,
mens 100°C repræsenterer
vands kogepunkt. Skalaen er
positiv ved varmegrader og
negativ ved kuldegrader.
Chill-faktor
Ækvivalent temperatur, der i
stille vejr giver samme
afkøling af menneskekroppen
som den, man oplever når man
samtidig eksponeres for lave
temperaturer og vind. Jo
mere det blæser, jo koldere
føles det ved samme
temperatur.
Chinook
Föhnvind i Rocky Mountains.
Cirrocumulus
Også kaldet makrelskyer.
Højtliggende lagskyer med
tydelig bølgeformet
struktur. De består af
iskrystaller og befinder sig
normalt mellem 5-13 km over
jordoverfladen.
Cirrostratus
Også kaldet slørskyer.
Højtliggende tågeagtige
skyer uden tydelig struktur.
De befinder sig normalt i en
højde af 5-13 km og består
af iskrystaller. Solen ses
tydeligt igennem, og lysets
brydning i iskrystallerne
danner til tider en halo.
Cirrus
Også kaldet fjerskyer.
Højtliggende hvide
iskrystalskyer, der ofte er
fjerformede. Højde normalt
5-13 km over jordoverfladen.
Cirrusskærm
Se ambolt.
Contrailskyer
Se kondensationsstriber.
Corioliskraft
Den kraft, der pga. Jordens
rotation får vinde og
havstrømme til at afbøje. På
den nordlige halvkugle sker
afbøjningen til højre og på
den sydlige til venstre.
Cumulonimbus
Bygesky, der opstår ved
videreudvikling af cumulus.
I toppen ses en cirrusskærm,
der også kaldes ambolten.
Kan i Danmark opnå en
vertikal udstrækning på
12-15 km.
Cumulus
Optårnede skyer med tydelige
konturer, der er dannet ved
konvektion i ustabil luft.
Skyerne, der også kaldes
blomkålskyer består af
vanddråber.
Cyklon
Et lavtrykssystem (-område),
men også betegnelse for et
tropisk uvejr i området
omkring Det Indiske Ocean.
D.
Dalvind
Dannes pga. uens opvarmning
af bjerg og dal og dermed
luften i umiddelbar kontakt
med disse. Blæser fra dalen
op ad bjergsiderne om dagen.
Se også anabatisk vind.
Damp
Et stofs luftformige
tilstand (fx vanddamp).
Vanddamp er gennemsigtigt
dvs. kan ikke ses i
modsætning til skyer og
tåge, der består af
vanddråber eller
iskrystaller.
Damptryk
Tryk udøvet af dampe (fx
vanddamp).
Diffus stråling
Den nedadrettede spredte og
reflekterede solstråling,
som kommer fra hele
horisonten undtagen direkte
fra Solen.
Direkte solstråling
Den nedadrettede solstråling
direkte fra Solen.
Dis
Nedsat sigtbarhed (mere end
1000 meter) pga. vanddråber
i atmosfæren. Se også tåge.
Downburst
Kraftig nedadrettet
luftstrøm i forbindelse med
kraftige bygeskyer,
cumulonimbus. Udgør en
risiko for startende og
landende fly.
Drivhuseffekt
Atmosfærens evne til at lade
Solens stråler slippe
igennem, mens Jordens
udstråling af varme hæmmes.
Dug
Afsætning af vand ved
kondensation (fortætning) af
vanddamp på en overflade.
Dugpunkttemperatur
Den temperatur, som luften
skal nedkøles til for at
blive mættet med vanddamp
uden ændring af
vanddampmængden. Bliver
temperaturen lavere end
dugpunktet, fortættes
vanddampen til vanddråber.
Dust devil
Støvhvirvel; partikler af
støv eller sand, som løftes
fra jorden i form af en
hvirvlende søjle af
varierende højde med lille
diameter og mere eller
mindre lodret akse.
Dynamiske tryk
Betegnelse for høj- og
lavtryk, hvis eksistens er
betinget af stadige
bevægelser i atmosfæren på
stor skala.
Polarfrontlavtryk og de
subtropiske højtryk er
eksempler på dynamiske
tryksystemer.
E.
ECMWF
Engelsk forkortelse for
"European Centre for
Medium-Range Weather
Forecasts" (Det
fælleseuropæiske
meteorologicenter i Reading,
England).
El Niño
Uregelmæssig havstrøm, der
med mellemrum optræder i
Stillehavet. Navnet betyder
"drengebarnet" pga. hyppig
optræden ved juletid.
Fænomenet er en del af et
større system, kaldet "Den
sydlige Oscillation". I
forbindelse med El Niño
optræder anormale
vejrsituationer i
Stillehavsområdet.
Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetisk energi, som
udstråles fra ethvert
legeme, hvis temperatur er
højere end det absolutte
nulpunkt. Den omfatter hele
strålingsspektret fra de
korteste til de længste
bølgelængder og afhænger af
legemets temperatur således,
at jo varmere legeme, jo
større energi og jo kortere
bølgelængde.
Engelsk hytte
Se termometerhytte.
ESA
Engelsk forkortelse for
"European Space Agency" (Den
fælleseuropæiske
rumorganisation, der er det
europæiske modstykke til den
amerikanske organisation
NASA).
EUMETSAT
Engelsk forkortelse for
"EUropean Organisation for
the Exploitation of
METeorological SATellites"
(Den europæiske
rumorganisation, der
specificerer, etablerer og
driver operationelle
rumbaserede systemer til
overvågning af vejr, klima
og miljø).
Evaporation
Se fordampning.
Evapotranspiration
Sammensat af evaporation og
transpiration; den samlede
fordampning fra
jordoverfladen og det, som
gror derpå.
Exosfære
Den yderste sfære i Jordens
atmosfære. Mængden af
partikler pr. rumfangsenhed
er meget lille, og Jordens
tiltrækningskraft er så
ringe, at partikler, der
bevæger sig opad, kan
forsvinde ud i
verdensrummet. Exosfæren
begynder ca. 500 km over
Jorden og har en diffus ydre
grænse.
F.
Fahrenheitskala
Temperaturskala, der mest
benyttes i USA. Vands
frysepunkt er i denne skala
fastsat til 32°F og
kogepunktet til 212°F.
Skalaen er oprindelig
defineret ud fra
salmiakmættet vands
frysepunkt (0°F) og
menneskets legemstemperatur
(100°F). Fahrenheit kan
omregnes til Celsius ved
først at trække 32 fra
Fahrenheit-temperaturen,
gange resultatet med 5 og
til sidst dividere med 9.
Faldvind
Se katabatisk vind.
Fata Morgana
Optisk fænomen i form af
luftspejlinger, der skyldes,
at lys - pga. særlige
temperaturforhold i
atmosfæren - udbreder sig
langs krumme og til tider
flere samtidige baner.
Finregn
Nedbør i form af meget små
vanddråber med en diameter
mindre end 0,5 mm. Der
falder ofte en meget lille
nedbørmængde af varierende
intensitet. En
tommelfingerregel er, at
hvis dråberne er så små, at
de ikke laver ringe i
vandpytter, er der tale om
finregn.
Fjerskyer
Se cirrus.
Fordampning
Proces, hvor vand bliver til
vanddamp og blander sig med
luften. Processen bruger
energi.
Fordampningståge
Tåge dannet ved, at luften
bliver mættet ved tilførsel
af vanddamp. Se også
mosekonebryg og sørøg.
Fortætning
Se kondensation.
Friktion
Gnidningsmodstand.
Frisk vind
Vindstyrke 5 Beaufort; 8-11
m/s.
Front
Grænsezone mellem
forskellige luftmasser.
Frontlavtryk
Vandrende lavtryk (dynamisk
lavtryk) dannet i
forbindelse med
bølgebevægelse på en
eksisterende front, fx
polarfronten. Lavtrykkets
frontsystem består af en
varmfront og en koldfront,
der adskiller kolde og varme
luftmasser.
Frontnedbør
Nedbør fra frontskyer,
oftest varmfrontskyen,
nimbostratus.
Frost
Temperaturer under
frysepunktet, dvs. den
temperatur, hvor vand fryser
til is.
Frosttåge
Se iståge.
Fugtadiabatisk proces
Proces, der bestemmer, hvor
stor temperaturfaldet hhv.
temperaturstigningen vil
være i opstigende eller
nedsynkende mættet luft,
hvor der ikke sker
varmeudveksling med
omgivelserne. Ved opstigning
af mættet luft frigøres ved
kondensation af vanddamp
latent (bunden) varme,
hvorfor temperaturfaldet
bliver mindre end i tør
umættet luft (tøradiabatisk
proces). Temperaturændringen
i mættet luft er ca. 0,5°C
pr. 100 meters højdeændring.
Fugtighed
Luftens indhold af vanddamp.
Föhn
Varm og tør luftstrømning i
form af en faldvind på
læsiden af et bjerg.
G.
Geostrofisk vind
Den vind, der over
friktionslaget blæser
parallelt med rette og
parallelle isobarer og
vinkelret på trykgradienten,
der er lige så stor og
modsat rettet
corioliskraften. På den
nordlige halvkugle vil
lavtryk befinde sig til
venstre og højtryk til højre
i forhold til den
geostrofiske vinds
udbredelsesretning.
Globalstråling
Summen af direkte og diffus
solstråling.
Gradientvind
Den vind der over
friktionslaget blæser
parallelt med krumme
"parallelle" isobarer; på
den nordlige halvkugle mod
uret (cyklonalt) omkring
lavtryk og med uret
(anticyklonalt) om højtryk.
GTS
Engelsk forkortelse for
"Global Telecommunication
System" (Det
verdensomspændende
kommunikationsnetværk til
udveksling af meteorologiske
data).
Gustfront
Grænseområde i en vis
afstand fra et bygeområde
eller en cumulonimbus, hvor
den kølige nedsynkende og
udstrømmende luft møder den
varme indstrømmende luft,
hvorved en front dannes,
ofte med kraftige vindstød
til følge.
H.
Hadley-cirkulation
Cirkulationsmønster i
atmosfæren med opstigning
over den intertropiske
konvergenszone i troperne,
nedsynkning over det
subtropiske højtryksbælte og
tilbagestrømning med
passatvindene.
Hagl
Isklumper, der dannes i
kraftige opvinde i
cumulonimbus.
Halo
Lysende ring omkring Solen
eller Månen. Dannes ved
lysets brydning i
iskrystaller i
cirrostratusskyer. Kan være
varsel om at et nedbørområde
er undervejs.
Havgus
Tåge over land nær en kyst.
Bruges om en kold tåge, der
bevæger sig fra havet ind
over land.
Havtåge
Tåge over hav dannet ved
advektion af varm og fugtig
luft hen over et koldt
havområde. Mest almindelig i
danske farvande fra
senvinter til forsommer, når
der samtidig er advektion af
varmluft fra sydvest.
Hectopascal
International enhed til
måling af lufttryk.
Forkortes hPa. 1 hPa er det
samme som 1 millibar =
1/1000 bar.
Hedeindeks
eller Heat index
Hedeindeks er et udtryk for,
hvordan temperaturen føles afhængig af luftfugtigheden, og den gælder kun
ved svag vind og fra ca. 20°
C. Normalt køles huden ved at sved fordamper. Jo hørere
luftfugtighed desto sværere har huden ved at slippe af med vanddamp, og
derfor føles fugtig luft relativt varmere end tør luft. Kroppen har normalt
et behov for løbende at afgive varme. Varmeindeks kan bruges til at vurdere
risikoen for hedeslag.
HIRLAM
Engelsk forkortelse for
"HIgh Resolution Limited
Area Model"
(vejrprognosemodel, der
dækker et begrænset udsnit
af kloden og bl.a. benyttes
i Danmark under navnet
DMI-HIRLAM).
Hurricane
Amerikansk betegnelse for en
tropisk orkan i eller
omkring Nordamerika.
Hygrograf
Instrument, som løbende
registrerer luftfugtigheden
på en papirstrimmel.
Hygrometer
Instrument til måling af
fugtighed.
Høj snefygning
Snefygning op over øjenhøjde
- ved luftfartsobservationer
dog mindst 2 meter over
terræn.
Højdekort
Oversigtskort visende
tryksystemernes placering og
udseende i forskellige
trykhøjder. Kortene tegnes
for konstante tryk, fx et
500 hPa kort svarende til
ca. 5 km's højde.
Højtryk
Område med højt lufttryk. I
højtryksområder synker
luften normalt ned, og disse
områder er derfor ofte
præget af smukt vejr med få
skyer.
Højtryksryg
Udløber fra et højtryk.
Hård vind
Vindstyrke 6 Beaufort; 11-14
m/s.
I.
ICAO
Engelsk forkortelse for
"International Civil
Aviation Organization" (Den
internationale
luftfartsorganisation under
FN).
Insolation
Den indstrålede energi fra
Solen et givet sted på
Jorden.
Instabil lagdeling
En tilstand, der optræder
ved temperaturfald med
højden på mere end 1°C/100
meter, hvorved tør luft kan
stige frit til vejrs
(konvektion).
Instabil luft
Se ustabil luft.
Intertropisk konvergenszone
Det område hvor
passatvindene "støder
sammen" (konvergerer) også
kaldet Det Ækvatoriale
Lavtryksbælte. Der er
generelt opstigning af luft,
og denne konvektion udgør en
del af Hadley-cirkulationen.
Inversion
Vejrsituation, hvor
temperaturen i dele af
atmosfæren stiger med
højden. Kan over storbyer
give smogproblemer, da
lodrette (vertikale)
luftstrømninger forhindres
af inversionslaget.
Luftlaget bliver meget
stabilt og kan blive
liggende længe.
Ionosfæren
Er egentlig ikke nogen
sfære, men mere en elektrisk
ladet region i den øvre
atmosfære. Den begynder i
mesosfæren og strækker sig
opad ind i termosfæren. Her
findes store koncentrationer
af ioner og frie elektroner,
og det er også her
polarlysene forekommer.
IPCC
Engelsk forkortelse for
"Intergovernmental Panel on
Climate Change" (Det
internationale klimapanel
under FN).
Is
Frosset vand - altså vand i
fast form. Ferskvand fryser
almindeligvis ved 0°C. Vand
der er flydende ved
temperatur under nul grader
betegnes som underafkølet.
Underafkølet nedbør kaldes
isslag.
Iskorn
Underafkølet regn, som
fryser på vej til
jordoverfladen. Det er
kugleformede
gennemskinnelige hårde
iskugler, der populært sagt
er frosne regndråber.
Isnåle
Små iskrystaller i form af
plader eller stave, der mest
forekommer i stabilt
vintervejr, ofte ved skyfri
himmel.
Isobar
Linie på et vejrkort gennem
punkter med samme lufttryk.
Isohyet
Linie på et kort gennem
punkter med samme nedbør.
Isoterm
Linie på et vejrkort gennem
punkter med samme
temperatur.
Isslag
Underafkølet nedbør i form
af regn eller finregn, der
hurtigt fryser til is ved
sammenstød med faste
genstande.
Iståge
Tåge bestående af
iskrystaller. Optræder i
reglen kun ved meget lave
temperaturer (-20°C eller
lavere).
J.
Jetstrøm
Langstrakt, smal og kraftig
luftstrøm i de øvre luftlag,
der hovedsagelig blæser fra
vest mod øst. Jetstrømmen
følger luftmassegrænserne -
fronterne - i deres
bølgebevægelse rundt om
Jorden.
Jordtåge
Lav tåge, der når en højde
på max. 2 m over land og 10
m over hav. Sigtbarheden
angives over tågen.
Jævn vind
Vindstyrke 4 Beaufort; 6-8
m/s.
K.
Katabatisk vind
Vind, der blæser ned ad en
bjergside. Relativ kold
faldvind forårsaget af, at
luft ved kontakt med et
højereliggende koldt plateau
er blevet afkølet til lavere
temperatur end den
omliggende "fri" atmosfære,
hvorved den bliver tungere
og "falder" ud over dette
plateaus "kant". I
modsætning til anabatisk
vind.
Kelvinskala
Temperaturskala, der bygger
på samme relative inddeling
som Celsiusskalaen. Den har
dog ingen negative værdier,
da nulpunktet ligger ved det
absolutte nulpunkt.
Kiming
Horisont eller synsvidde.
Knob
Enhed for bl.a.
vindhastighed i den maritime
verden. 1 knob = sømil/time,
hvilket er det samme som
0,52 m/s.
Kold luftmasse
Luftmasse, der er koldere
end den overflade, den
bevæger sig hen over.
Kold okklusion
Okklusion, hvor koldluften
på bagsiden af koldfronten
er koldere end koldluften
foran varmfronten.
Koldfront
Grænse mellem en relativ
kold og en relativ varm
luftmasse, hvor koldluften
fortrænger varmluften.
Kondensation
Fortætning af vanddamp til
vanddråber.
Kondensationskerne
Mikroskopisk partikel, fx
støv eller salt, hvorpå
vanddamp kan fortættes til
små vanddråber.
Kondensationsstriber
Hvide striber af skyer efter
fly i stor højde ved
temperaturer under -35°C.
Vanddamp fra flyets motor
fryser til is.
Kontinental luftmasse
Luftmasse dannet over land,
sædvanligvis ret tør
Konvektion
Proces, hvor der i
opadstigende luftstrømme
gennem fordampning og
fortætning udveksles energi
(varme) mellem forskellige
niveauer af atmosfæren.
Konvektionsregn
Regn fra konvektive skyer,
cumulonimbus, altså
regnbyger.
Konvektive skyer
Skyer af cumulusfamilien
dannet ved konvektion i en
instabil eller betinget
instabil atmosfære.
Kornmod
Lyset fra fjerne lyn, der
ikke kan høres eller ses
direkte, men som oplyser
atmosfæren.
Kornsne
Små, hvide, uigennemsigtige
korn, der er frosne dråber
af finregn.
Kuldeindeks
eller Wind Chill
Kuldeindeks eller en afkølingsfaktor. Det er et mål for den temperatur, man
faktisk føler. Jo mere det blæser, des koldere føles det ved samme
temperatur. Afkølingsfaktoren kan bruges som en rettesnor for, hvordan vi
skal klæde os for ikke at få forfrysninger.
Kuling
Vindstyrke 7-9 Beaufort;
14-24 m/s.
Kviksølvbarometer
Barometer med kviksølv i et
langt rør, hvis ene ende er
lukket og den anden
nedsænket i en skål med
kviksølv. Opfundet af den
italienske videnskabsmand
Evangelist Torricelli i
1643.
L.
Labil luft
Se ustabil luft.
Lagskyer
Strukturløse skyer, der
danner et mere eller mindre
sammenhængende skydække. Se
også stratus.
Laminar strømning
Strømning i luft eller
væske, som sker uden
blanding og hvirveldannelse
- modsat turbulent
strømning.
Lammeskyer
Se altocumulus.
Landbrise
Opstår om aftenen og om
natten pga. uens afkøling af
land og hav. Blæser fra land
og ud over havet. Er som
regel ikke så kraftig som
det modsatte fænomen -
søbrisen.
Latent varme
Energi, der tilføres luften,
når dens indhold af vanddamp
fortættes. Kaldes også for
bunden varme - varme
(energi), der tilføres, når
vand fordamper, og som atter
frigives, når vanddampen
fortættes til vand (dråber).
Lav snefygning
Snefygning under øjenhøjde -
ved luftfartsobservationer
dog under 2 m over terræn.
Lavtryk
Områder med lavt lufttryk. I
lavtryk er der normalt en
udbredt opstigning af luft,
hvorved der dannes skyer og
nedbør. For at et område
benævnes som lavtryk, skal
trykket ikke være mindre end
en bestemt værdi, men blot
lavere end lufttrykket i
omkringliggende områder.
Lavtrykstrug
Udløber fra et lavtryk.
Ledningsevne
Proces, hvor varme overføres
gennem genstande eller
tilgrænsende medier.
Let vind
Vindstyrke 3 Beaufort; 3-5
m/s.
Luft
Naturligt forekommende
blanding af gasarter, især
ilt og kvælstof. Atmosfærisk
luft indeholder desuden små
mængder argon, kuldioxid,
ozon og vanddamp samt
aerosoler i form af støv,
saltkrystaller, pollen osv.
Luftmasse
Sammenhængende område i
atmosfæren med relativt
ensartede meteorologiske
egenskaber. Dannes, når
luften forbliver over et
geografisk stort ensartet
område i længere tid, som
det fx er tilfældet med de
store stationære
højtryksområder.
Luftmassegrænse
Grænse mellem to forskellige
luftmasser, også kaldet en
front.
Luftspejling
Optisk brydningsfænomen i
atmosfæren i det væsentlige
bestående af rolige eller
blafrende, enkelte eller
sammensatte, opretstående
eller spejlvendte, lodret
formindskede eller
forstørrede (spejl)billeder
af fjerne genstande, som
synes forskudt fra deres
sande positioner (se Fata
Morgana).
Lufttryk
Vægten af den luftsøjle, som
hviler på 1 cm2 af en
vandret flade. Luftrykket -
der måles i hectopascal -
aftager opefter med ca. 1 %
pr. 80 meters stigning.
Lufttæthed
Antal "luftmolekyler" pr.
rumfangsenhed udtrykt ved
deres vægt (opgives normalt
i kg/m3 eller g/cm3 ). Ved
jordoverfladen er luftens
tæthed (densitet) ca. 1,2
kg/m3.
Lyn
Udladning (kraftig gnist) af
statisk elektricitet i
atmosfæren mellem skyer
indbyrdes eller mellem sky
og jord.
Lysende natskyer
Skyer, der kan minde om
tynde cirrus, men normalt
med en blålig, sølvskinnende
eller nogle gange orange til
rød farve, som ses imod
nattehimlen, når Solen er
mellem 5 og 13 grader under
horisonten. Deres højde er
målt til mellem 75 og 90 km
(250.000 og 300.000 ft).
Skyernes sammensætning er
ukendt, men noget tyder på,
at de består af meget fint
kosmisk støv.
M.
Makrelskyer
Se cirrocumulus.
Maksimumtemperatur
Den højest målte
lufttemperatur inden for et
givet tidsrum (normalt et
døgn).
Mesosfæren
Det lag af Jordens
atmosfære, der ligger over
stratosfæren. Strækker sig
normalt fra 50 til ca. 80
km's højde
Metar
Meddelelse i kodeform, der
benyttes til at formidle
meteorologiske observationer
fra lufthavne.
Meteorologi
Videnskaben om atmosfæren og
dens forandringer.
Midnatssol
Solskin, også ved midnat,
kan om sommeren opleves en
eller flere nætter nord for
polarcirklen. Langs den
nordlige polarcirkel er
Solen ved midsommer (Sankt
Hans) kun en nat helt over
den nordlige horisont.
Længere mod nord bliver
perioden med midnatssol
gradvis længere. Ved
Nordpolen er Solen på himlen
døgnet rundt i hele
sommerhalvåret. Tilsvarende
er der midnatssol syd for
den sydlige polarcirkel, når
der er sommer på den sydlige
halvkugle.
Millibar
Tidligere benyttet enhed for
lufttryk, se hectopascal.
Minimumtemperatur
Den lavest målte
lufttemperatur inden for et
givet tidsrum (typisk et
døgn).
Monsun
Årstidsbestemt vind, der
opstår som følge af uens
opvarmning og afkøling af
hav og land. Om sommeren
strømmer luften fra havet
ind over land og om vinteren
omvendt.
Mosekonebryg
Fordampningståge, der breder
sig over søer, moser og enge
når vandet i disse er
betydelig varmere end
omgivelserne. Når dette er
tilfældet, vil vanddamp fra
overfladen fortættes til
tåge.
Mætningsdamptryk
Det tryk, som dampene over
en væske udøver, når der er
ligevægt imellem det antal
molekyler, som forlader
væsken (fordamper), og det
antal, som genindtræder i
væsken (fortættes). Se også
tilstandsformer.
N.
Nedbør
Vand, der frigives fra
atmosfæren og rammer
jordoverfladen
(havoverfladen) som regn,
slud, sne eller hagl.
Nedbørmængde
Den totale mængde nedbør,
som når jord/havoverfladen
et givet sted i en given
periode. Den udtrykkes ved
den "dybde" (normalt i
millimeter), hvormed
nedbøren (i flydende form)
ville dække jordoverfladen,
hvis den blev liggende uden
at sive ned eller fordampe.
Nedbørmåler
Instrument til måling af
nedbør både i flydende og
fast form.
Nettostråling
Forskellen imellem nedad- og
opadrettet stråling. Se også
elektromagnetisk stråling.
Nimbostratus
Regnskyer med stor vertikal
udstrækning. Giver ofte jævn
dagsregn. Forekommer især
ved varmfronter; højde 1-3
km.
NOAA
Engelsk forkortelse for
"National Oceanographic and
Atmospheric Administration",
som er den amerikanske
styrelse for meteorologi og
oceanografi.
Nordlys
Partikelstråling hidrørende
fra kraftige vulkanagtige
udbrud på Solens overflade,
der ved kollision med
luftmolekyler i den øverste
del af atmosfæren får disse
til at udsende lys på samme
måde, som det sker i et
neonrør. Kaldes også
polarlys. Polarlys over den
nordlige halvkugle kaldes
også Aurora Borealis.
Normaler
Gennemsnit over en årrække
(typisk 30 år).
O.
Okklusion
Sammensmeltning af fronter,
der opstår, når en koldfront
indhenter en varmfront.
Orkan
Vindstyrke 12 Beaufort; mere
end 33 m/s.
Orografisk nedbør
Nedbør fra orografiske
skyer, der dannes ved at
fugtig luft afkøles på vej
over en forhindring, fx en
bjergkæde.
Orografiske skyer
Skyer dannet ved, at luft er
tvunget til vejrs under
passage af bakker eller
bjerge og dermed afkølet.
Sådanne skyer er ikke
nødvendigvis i kontakt med
overfladen, men kan
forekomme i ét eller flere
lag op til endog meget store
højder.
Overisning
Afsætning af is på udsatte
overflader, som rammer eller
rammes af underafkølede
vanddråber (fra nedbør,
skyer eller tåge).
Luftfartøjer er (ifølge
sagens natur) særligt
udsatte.
Ozon
I kemisk henseende en særlig
form for ilt, hvor molekylet
består af tre iltatomer
(O3). Ozon i stratosfæren
har bl.a. den egenskab, at
det virker stærkt
absorberende på den
kortbølgede ("skadelige")
del af Solens ultraviolette
lys. Ozon er giftig, og når
den optræder i troposfæren,
er den skadelig for
mennesker, dyr og
vegetation.
Ozonhul
Betegnelse for område i
stratosfæren, hvor der er
mindre ozon end normalt.
P.
Passatvinde
Vinde, som vedholdende
blæser fra vendekredsene mod
Ækvator, fra nordøst på den
nordlige halvkugle
(nordøstpassaten) og fra
sydøst på den sydlige
(sydøstpassaten).
Perlemorsskyer
Skyerne - der også kaldes
stratosfæreskyer - kan minde
om cirrus eller altocumulus
lenticularis, men fremviser
et meget markant
perlemorsskær. De stærkeste
farver ses, når solen er
adskillige grader under
horisonten. Deres højde er
målt til mellem 21 og 30 km
(70.000 og 100.000 ft).
Deres sammensætning er
ukendt, men det antages, at
de består af vanddråber
eller kugleformede
ispartikler.
Piteraq
Grønlandsk navn på kraftig
faldvind, som ved
Østgrønland blæser ud fra
indlandsisen. Se også
katabatisk vind.
Pitoraq
Grønlandsk for storm fra
højlandet.
Pluviograf
(Selv)registrerende
regn/nedbørmåler.
Pluviometer
Regn/nedbørmåler.
Polar kontinental luftmasse
Dannes i polare
højtryksområder over
kontinenter.
Polar maritim luftmasse
Dannes i polare
højtryksområder over åbent
hav.
Polare lavtryk
Gruppe af lavtryk, der
dannes, når arktiske
luftmasser strømmer ud over
en relativt varm
havoverflade. De minder om
tropiske cykloner, da de
ligesom disse får
hovedparten af deres energi
ved fordampning/fortætning
af havvand. Deres
udstrækning er nogle få
hundrede kilometer.
Polarfront
Frontalzone, der adskiller
polare og tropiske
luftmasser. Polarfronten
præger vejret med hurtigt
vandrende lavtryk og
ustadigt vejr.
Polarluft
Luftmasse med dannelsesomåde
over polare egne. På den
nordlige halvkugle findes
polarluften nord for
polarfronten og påvirker
derfor typisk vejret i
Danmark, når en koldfront
har passeret.
Polarlys
Se nordlys og sydlys.
Prognose
Forudsigelse. I
meteorologien bruges ordet
almindeligvis i forbindelse
med numeriske prognoser. Det
er matematiske modeller, der
beskriver vejrets udvikling,
fx atmosfærens vindforhold,
de kommende 5-10 døgn. På
basis af bl.a. ECMWF- eller
HIRLAM-atmosfæremodellernes
numeriske prognoser
udarbejder meteorologerne de
egentlige vejrudsigter. Af
og til omtales disse
vejrudsigter dog også som
vejrprognoser.
R.
Radiosonde
Ballon med måleudstyr, der
under opstigning igennem
atmosfæren måler
meteorologiske parametre
såsom lufttryk, temperatur,
fugtighed og vind, og som
transmitterer
måleresultaterne via
radiosignaler til en
modtagestation på Jorden.
Regn
Nedbør i form af vanddråber.
Regnbue
Lysende flerfarvet bue med
en radius på ca. 42 grader,
dannet ved sollysets
brydning i vanddråber.
Regnbuens centrum befinder
sig altid i en retning
modsat Solen. Der kan dannes
en sekundær bue med omvendte
farverækkefølge, i sjældne
tilfælde optræder også en
tredje bue.
Regnmåler
Se nedbørmåler.
Relativ fugtighed
Luftfugtigheden angivet i %
i forhold til den maksimale
fugtighed ved pågældende
temperatur.
Rim
Afsætning af iskrystaller
dannet ved frysning af
underafkølede sky- eller
tågedråber.
Rimfrost
Afsætning af iskrystaller
dannet ved fortætning af
vanddamp (sublimation) på
genstande.
Rimtåge
Tåge bestående af
underafkølede vanddråber,
der afsættes som rim på
overflader.
S.
Sigmet
Luftfartsoperationelle
varsler om betydningsfulde
(signifikante) vejrforhold.
Sigtbarhed
Afstanden til den fjerneste
genstand - med en
udstrækning på mellem 0,5
grader og 5 grader - som man
kan se i vandret retning.
Skt. Elm's ild
En mere eller mindre
vedvarende og svagt lysende
elektrisk udladning til
atmosfæren fra opragende
objekter (kirkespir,
lynafledere, skibsmaster
o.l.) eller fra (flyvende)
luftfartøjers propeller,
vingespidser o.l.
Skyart
Skyer inddeles i arter,
afhængigt af form, højde og
udvikling.
Skybase
En skys underkant; defineret
som den laveste del af en
sky eller et skylag (se
skyhøjde).
Skyer
Strukturer, der dannes i den
nedre atmosfære ved
fortætning af vanddamp. De
består af "svævende" små
vanddråber eller
iskrystaller. Skyer kan også
indeholde større partikler
af vand eller is såvel som
ikke-vandige flydende og
faste partikler som dem, der
indgår i røg, os eller støv.
En skys begrænsninger
befinder sig der, hvor
luftens grad af
gennemsigtighed mærkbart
skifter, fra hvad der svarer
til klar eller svagt diset
luft, til hvad der svarer
til vanddråber eller
iskrystaller.
Skyhøjde
Den lodrette afstand fra
jordoverfladen til skyens
underkant.
Skymængde
Skymængden angiver, hvor
stor en del af himlen der -
set fra observationsstedet -
er dækket af skyer.
Skymængden, der angives for
de enkelte lag hver for sig
eller som total skymængde,
opgives i ottendedele eller
procent. Total skydække på
0/8 (0 %) svarer til
skyfrit, mens 8/8 (100 %) er
overskyet.
Skypumpe
En ofte voldsom hvirvelvind,
der som en snabel strækker
sig ned mod jord- eller
havoverfladen, og som udgår
fra en cumulonimbussky. På
grund af det lave lufttryk i
kernen sker der her en
kondensation af vanddråber,
der gør fænomenet synligt
Slud
Blanding af sne og regn.
Slørskyer
Se cirrostratus.
Smog
Forurenet tåge. I stærkt
forurenet luft kan der
dannes tåge selv ved en
relativ fugtighed på ca.
80%. Smog optræder typisk i
luftforurenede byer i
forbindelse med en
inversion.
Sne
Nedbør i form af
iskrystaller, der kan klæbe
sammen til snefnug
Snefygning
Sne, som hvirvles op af
vinden. Lav snefygning er
fygning i under 2 meters
højde, hvor der i de fleste
tilfælde ikke optræder
sigtforringelse. Høj
snefygning (over 2 meters
højde) giver derimod kraftig
sigtforringelse.
Snestorm
Udtryk anvendt om kraftigt
snefald samtidig med stærk
vind.
Solautograf
Instrument til måling af
direkte solstråling. Normalt
opbygget med en glaskugle,
der virker som linse,
hvorigennem solstrålerne
fokuseres og brænder et spor
i et stykke karton med en
timeskala.
Solhverv
Tidspunkt på året, hvor
dagen (sommersolhverv eller
Skt. Hans) eller natten
(vintersolhverv, 22. dec.)
er længst mulig. Solen står
da lodret over henholdsvis
Krebsens og Stenbukkens
vendekreds.
Solpletter
Mørke pletter på Solen,
forårsaget af hvirvler på
Solens overflade
Solstråling
Elektromagnetisk stråling
genereret i Solens
overflade, hvor temperaturen
er ca. 5.700°C. Strålingen
har som følge heraf sin
højeste intensitet ved de
bølgelængder, som vi
opfatter som synligt lys
(hvilket i øvrigt viser, at
Solen må have skinnet stort
set uændret gennem så lange
tidsrum, at synssansen har
kunnet udvikle sig optimalt
i forhold til sollysets
frekvensområde. Se evt. også
diffus solstråling og
direkte solstråling.
Solvind
Elektrisk ladede partikler,
der konstant udsendes fra
Solen. Partikelstrømmen
(Solens udladninger)
varierer i en 11 års cyklus
Stabil luft
Luft, hvori lodrette
bevægelser hæmmes.
Forekommer, når luftens
temperatur stiger eller
aftager langsomt med højden
(inversion). I sådanne
situationer vil
temperaturfaldet i en
opstigende luftmasse
(forårsaget af den
udvidelse, der optræder pga.
det lavere tryk) medføre, at
luftmassen bliver koldere og
dermed tungere end den
omgivende luft.
Standardatmosfære
En "kunstigt" defineret
standardtilstand for
atmosfæren fastsat ud fra
middelværdier af visse
meteorologiske parametre.
Ved havoverfladen er trykket
i standardatmosfæren 1013,25
hPa, temperaturen er 15°C,
og fugtigheden er 0 %.
Temperaturen aftager 0,65°C
pr. 100 meters stigning
indtil 11 km, hvorefter den
konstant er - 56,5°C. Luften
er desuden altid tør, dvs.
uden vanddamp.
Stigningsnedbør
Regn fra skyer dannet, når
vinden tvinger luft op over
bakker eller bjerge.
Opstigningen over terræn og
den medfølgende adiabatiske
afkøling resulterer i
kondensation af vanddamp og
dannelse af nedbørskyer.
Afhængig af atmosfærens
stabilitetsforhold dannes
konvektionsskyer eller
stratiforme skyer.
Storm
Vindstyrke 10-11 Beaufort;
25-33 m/s.
Stratiforme skyer
Skyer, der er mere eller
mindre lagdelte og ikke
konvektionspræget
Stratocumulus
Lave lagskyer med tydelig
struktur. Undersiden normalt
under 2 km over overfladen.
Stratosfære
Lag af Jordens atmosfære
umiddelbart over
troposfæren. Strækker sig
fra ca. 10 km til 50 km's
højde. I stratosfæren er
temperaturen nogenlunde
konstant op til ca 20 km,
hvorefter temperaturen
stiger med højden op til
frysepunktet i ca 50 km's
højde. I stratosfæren finder
man desuden ozonlaget.
Stratus
Lagskyer bestående af
vanddråber. Kan give let
nedbør. Højde op til 2 km.
Stråling
Proces, der involverer en
vekselvirkning mellem
elektriske og magnetiske
felter, og hvorved energi
transporteres gennem rum. Se
elektromagnetisk stråling.
Strålingståge
Tåge, dannet som følge af
afkøling af atmosfærens
nederste luftlag. Luften er
afkølet ved kontakt med
jordoverfladen, som på grund
af elektromagnetisk
udstråling er blevet relativ
kold. Fænomenet forekommer
derfor oftest i klare
nætter, hvor energitabet er
stort.
Sydlys
Polarlys over den sydlige
halvkugle, også kaldet
Aurora Australis. Se
nordlys.
Støvhvirvel
Samme som "dust devil".
Støvregn
Se finregn.
Subtropiske højtryk
Områder med højt lufttryk
nord og syd for
passatvindsbæltet, hvor
Hadley-cirkulationens
nedsynkning finder sted. Det
subtropiske højtryksbælte
strækker sig mere eller
mindre sammenhængende rundt
om Jorden ved ca. 25 grader
nordlig og sydlig bredde.
Svag vind
Vindstyrke 2 Beaufort; 2-3
m/s.
Søbrise
Lokal pålandsvind, der
dannes i løbet af dagen pga.
uens opvarmning af hav og
land. Søbrisen er kraftigst
om eftermiddagen. Optræder
ofte i starten af
sommerhalvåret, hvor havet
endnu er relativt koldt.
Sørøg
En form for havtåge, der
dannes, når kold luft
bevæger sig hen over et
varmere hav. Havvandet
fordamper så at sige op i
den koldere luft.
T.
Taifun
Andet ord for tyfon.
Taf
Meddelelse i kodeform, der
benyttes til formidle
luftfartsoperationelle
vejrudsigter for lufthavne.
Temperatur
Varmegrad - et udtryk for et
stofs indre energi, som igen
skyldes dets molekylers
svingninger eller uordnede
bevægelser. Måles i grader
(°) på en skala (i Europa
oftest Celsiusskalaen).
Temperaturinversion
Se inversion.
Termik
Lodrette luftbevægelser
(konvektion), der opstår som
følge af opvarmning af de
nederste luftlag, enten ved
solindstråling, eller ved at
kold luft føres (advektion)
over en opvarmet overflade.
Termiske tryksystemer
Betegnelse for lavtryk, i
hvis lodrette akse
lufttemperaturen er højere
end i den omgivende luft
(termisk lavtryk), og
højtryk, i hvis akse
temperaturen er lavere end i
den omgivende luft (termisk
højtryk). Termale lavtryk
dannes typisk over land på
grund af solopvarmning.
Termograf
Instrument, som løbende
registrerer den målte
temperatur i form af kurver.
Termometer
Instrument til måling af
temperaturen.
Termometerhytte
Hvidmalet skab med
jalousivægge, der indeholder
meteorologiske
måleinstrumenter. Hytten,
der placeres 2 m over
jordoverfladen, beskytter
instrumenterne mod såvel
direkte solstråling som
varmestråling fra
jordoverfladen.
Jalousivæggene sikrer en
ensartet luftstrømning forbi
instrumenterne. I daglig
tale kaldet en engelsk
hytte.
Termosfære
Den "varme" sfære eller lag
(80-500 km's højde), hvor
energi absorberes af ilt
(O2) og kvælstof, og derved
sker der en opvarmning.
Tidszone
System, hvorefter Jordkloden
opdeles for hver 15
længdegrader i zoner, hvor
klokken skifter en hel time.
Disse zoner benævnes efter
det engelske alfabet "A - Z"
(dog minus "J") således, at
øst for Greenwich (se UTC)
ligger zonerne "A" - "M", og
vest for Greenwich ligger
zonerne "N" - "Y", - og det
afsluttes med zone "Z"
(zulu) på selve
Greenwich-meridianen.
Danmark (og det meste af
Vesteuropa) ligger således
normalt i tidszone "A", men
skifter til zone "B" ved
overgang til "sommertid".
Vestgrønland ligger
tilsvarende normalt i
tidszone "P", men skifter
ved "sommertid" til "O".
Bemærk i øvrigt, at omkring
"datolinien" ved 180.
længdegrad er der to "halve"
tidszoner. Klokken er her
den samme i begge zoner, men
datoen er forskellig.
Tilstandsformer
Alle stoffer kan optræde i
fire forskellige
tilstandsformer, nemlig
fast, flydende, luft- og
plasmaform (plasmaformen er
dog forbeholdt grundstoffer
ved ekstremt høje
temperaturer og forekommer
ikke naturligt på Jorden).
Hvilken form et stof
indtager afhænger af dets
karakter, af dets temperatur
og af det tryk, som udøves
på det.
Torden
Trykbølger, der skabes ved
opvarmning af luften omkring
et lyn. Når tordenen rumler
er det pga. tidsforskellen
mellem trykbølger fra
forskellige dele af
lynkanalen.
Tornado
Meget kraftige skypumper,
der dannes i forbindelse med
intense tordenbyger over
udstrakte landområder som
f.eks. den amerikanske
prærie. De meget kraftige
vinde og de ekstremt lave
tryk i tornadoens centrum
kan forårsage voldsomme
ødelæggelser.
Transpiration
Benyttes i meteorologiske
sammenhænge mest om
fordampning fra planters
overflade.
Troperne
Området imellem
vendekredsene.
Tropikluft
Luftmasse, hvis
dannelsesområde er nær
vendekredsene. På den
nordlige halvkugle trænger
tropikluft ofte nordpå til
højere breddegrader.
Tropisk kontinental
luftmasse
Dannes i det subtropiske
højtryksbælte (omkring 25.
breddegrad) over
kontinenter.
Tropisk maritim luftmasse
Dannes i det subtropiske
højtryksbælte (omkring 25.
breddegrad) over havet.
Tropiske cykloner
Kraftige årstidsbestemte
orkanlavtryk, dannet over
hav nord og syd for Ækvator
(ikke på Ækvator) som følge
af høje vandtemperaturer
(over 27°C) og høj
luftfugtighed. De har en
begrænset horisontal
udbredelse, men kan med ofte
meget voldsomme vinde og
affødte høje bølger anrette
store ødelæggelser.
Tropopause
Hvor troposfæren "standser"
- skillefladen mellem
troposfæren og stratosfæren.
Troposfære
Den nederste del af
atmosfæren, hvor
temperaturen falder med
stigende højde. Er samtidig
den del af atmosfæren hvor
"vejret" forekommer. Dens
vertikale udstrækning er ca.
10 km, men varierer fra 8-16
km afhængig af breddegraden
Trykflade
Flade, hvori lufttrykket
overalt er det samme.
Trykgradient
Trykforskel pr. længdeenhed.
Angives på vejrkort ved
hjælp af isobarer. Lille
isobarafstand angiver stor
trykgradient og dermed
kraftig vind.
Trykhøjde
Den højde en trykhøjdemåler
viser, når den er nulstillet
efter lufttrykket ved
jordoverfladen i
standardatmosfæren, 1013,25
hPa.
Tryktendens
Størrelsen af lufttrykkets
ændring (normalt over en 3
timers periode).
Tsunami
Japansk ord for meget lange
havbølger forårsaget af
undersøiske jordskælv,
vulkansk aktivitet eller
tropiske cykloner. Kan være
vanskelige at observere på
det åbne hav, men kan gøre
overordentlig stor skade,
hvor de rammer kysten.
Turbulent strømning
Tilfældige
partikelbevægelser i luft
eller væske overlejret
hovedstrømmen - modsat
laminar
Tusmørke
Perioden, hvor himlen er
mere eller mindre oplyst før
solopgang og efter
solnedgang. Der er tre
definitioner på "tusmørke":
1. Perioden fra solnedgang
til Solen er 6 grader under
horisonten ("civil
definition"),
2. Perioden fra solnedgang
til Solen er 12 grader under
horisonten ("nautisk
definition") og
3. Perioden fra solnedgang
til Solen er 18 grader under
horisonten ("astronomisk
definition").
Tilsvarende for solopgang.
Tusmørkeglød
Den varierende farvning af
himlen og af bjergtoppe før
solopgang og efter
solnedgang.
Tyfon
Tropisk cyklonstorm i Asien
med vind af orkanstyrke. Se
orkan.
Tør torden
Torden uden nedbør.
Tøradiabatisk proces
Adiabatisk proces for tør
umættet luft. Processen
bestemmer, hvor stor
temperaturstigningen hhv.
temperaturfaldet vil være i
opstigende eller nedsynkende
tør umættet luft, når der
ikke sker varmeudveksling
med omgivelserne.
Temperaturændringen i tør
umættet luft andrager ca.
1°C pr. 100 meters
højdeændring.
Tørdis
Dis forårsaget af talrige
meget små "tørre" partikler
i luften. Lysets spredning i
disse partikler bevirker, at
fjernere mørke genstande ses
med et mere eller mindre
blåligt skær og lyse
genstande med en gullig
eller rødgul farve.
Tørke
Langvarig og unormal
vandmangel grundet svigtende
nedbør. Kan både optræde
sommer og vinter.
Tøsne
Faldende sne, som er våd på
grund af begyndende
smeltning (bør ikke
forveksles med slud, som er
en blanding af regn og sne).
Tåge
Skyer, umiddelbart over
jordoverfladen. I lighed med
skyer består tåge af små
svævende vanddråber (eller
ved iståge iskrystaller). I
modsætning til skyer ligger
tåge i direkte kontakt med
det underliggende terræn.
Pr. definition er
sigtbarheden i tåge mindre
end 1000 meter og tykkelsen
mere end 2 meter over land,
10 meter over hav.
Tågedis
Dis forårsaget af talrige
meget små vanddråber (ved
meget lave frostgrader dog
iskrystaller), som svæver i
luften.
U.
Underafkølet vand
Vand (tåge eller
regn/finregndråber) med en
temperatur under 0°C.
Tilstanden er ustabil og
vandet fryser, når det
rammer (rammes af) en
genstand.
Ustabil lagdeling
Det samme som instabil
lagdeling.
Ustabil luft
Luft, hvori lodrette
luftbevægelser foregår let.
Forekommer som regel, hvor
luftens temperatur aftager
hurtigt opefter. Der
udvikles let termik og
byger.
UTC
Engelsk forkortelse for
"Universal Time
Coordinated". Global
tidsangivelse, der refererer
til sand soltid på
nulmeridianen (= Greenwich
Mean Time (gmt) = tidszone
"Z").
V.
Vanddamp
Vand på luftform. En af
vandets tre faser, flydende
(vand), fast (is) og
luftformig (vanddamp).
Varm luftmasse
Luftmasse, som er varmere
end den overflade, den
bevæger sig henover.
Varm okklusion
Okklusion, hvor koldluften
på bagsiden af fronten er
varmere end koldluften foran
fronten.
Varmetorden
Torden, oftest fra isolerede
enkeltstående cumulonimbus,
der opstår om dagen, som
følge af kraftig
solopvarmning. Mest
almindelig om sommeren lige
over middag.
Varmfront
Grænse mellem en relativ
varm og en relativ kold
luftmasse, hvor varm luft
fortrænger kold luft.
Frontfladen hælder fremover
således at den varme luft
glider op over den kolde. Et
optræk af en varmfront
karakteriseres af
cirrusskyer, der senere går
over i lavere og lavere
skyer og til sidst giver
regn.
Varmsektor
Område med varm fugtig luft
mellem en varmfront og en
koldfront.
Vejrkort
Analyse af vejrsituationen
ved hjælp af kort optegnet
på grundlag af synoptiske
(samtidige) observationer af
forskellige meteorologiske
parametre såsom temperatur,
lufttryk, vind, skydække
o.s.v. På vejrkortet findes
isobarer, fronter, højtryk,
lavtryk, nedbørområder m.m.
angivet ved symboler og
farver. Vejrkortet
udfærdiges normalt hver
tredje time.
Vejrstation
Et sted, hvorfra der
foretages vejrobservationer.
Vendekreds
Breddegraderne henholdsvis
23½° N og S for Ækvator, som
er det nordligste og
sydligste sted på Jorden,
hvor Solen kan stå i zenit
(dvs. lodret over en
iagttager på jorden).
Verifikation
Afledt af "verificere";
undersøgelse til bekræftelse
af rigtigheden af et udsagn
eller en påstand.
Vertical wind shear
Engelsk for lodret
vindgradient; vindændring
pr. højdeenhed. Udtryk for,
at vindændringen som
funktion af højden
overstiger en vis størrelse
Vertikal sigtbarhed
Lodret sigtbarhed - den
lodrette synsvidde ind i et
uigennemsigtigt medium (som
fx tåge eller skyer).
Vestenvindsbæltet
Område mellem det
subtropiske højtryksbælte
ved ca. 25 grader nordlig
bredde og det polare
lavtryksbælte ved ca. 60
grader nordlig bredde. Det
er domineret af vestenvinde
og lavtryk.
Vind
Luftens vandrette bevægelse.
Vindbyge
Vindforøgelse på mindst 8
m/s (16 knob) med en
varighed på mindst et minut.
Vindfane
Den del af et
vindmålersystem, som stiller
sig efter vindens vandrette
retning.
Vindgradient
Vindændring pr.
afstandsenhed.
Vindhastighed
Betegnelse for den vandrette
hastighed hvormed
luftmolekylerne bevæger sig
i forhold til omgivelserne.
I meteorologiske sammenhænge
angives vindhastigheden
oftest som en middelværdi
over 10 minutter og måles i
m/s eller knob (sømil/time).
Se også vindstyrke.
Vindretning
Den middelretning, hvorfra
vinden blæser inden for
midlingsperioden. I
meteorologiske sammenhænge
angives vindretningen oftest
som en middelværdi over 10
minutter og måles i forhold
til geografisk nord. En
sydvestlig vind er således
en vind, der blæser, fra
sydvest mod nordøst (modsat
konventionen for angivelse
af retningen for eksempelvis
havstrømme og lignende).
Vindstyrke
I modsætning til
vindhastighed er vindens
"styrke" også afhængig af
lufttætheden og således et
udtryk for den kraft, som en
vindpåvirkning kan udøve.
Vindstyrke måles i Beaufort.
Vindstød
Såvel positive som negative
afvigelser fra
middelvindhastigheden af en
varighed på højest 1 minut.
Inden for dansk område er
det praksis at opgive
vindstød som de højeste og
laveste tresekunders
middelhastigheder i en given
periode.
Vindsystemer
De fremherskende
vindsystemer på Jorden er:
1. Nordøst- og
sydøstpassaten (hhv. 0-25°N
og 0-25°S)
2. Vestenvindsbælterne (hhv.
25-60°N og 25-60°S ) og
3. De polare
østenvindsbælter (hhv.
60-90°N og 60-90°S).
Vindvektor
En vektor, som udtrykker
vindens (evt. middelvindens)
retning og hastighed.
Vinkelhastighed
Ved roterende bevægelser den
vinkel, som et legeme drejer
sig i en tidsenhed
Vulkansk aske
Støv og partikler, som
stammer fra vulkanudbrud.
W.
Willy-willies
Navn for tropisk cyklon ved
Vestaustralien.
Wind shear
Engelsk udtryk for, at
vindgradienten overstiger en
vis størrelse. En hurtig og
kraftig ændring af
vindretning og/eller styrke.
WMO
Engelsk forkortelse for "World
Meteorological Organization"
(Den meteorologiske
verdensorganisation under
FN).
Æ.
Ækvator
Jordens ækvator er en cirkel
på jordoverfladen, hvis plan
går gennem Jordens centrum
og står vinkelret på dens
omdrejningsakse.
Ækvatorial luftmasse
Dannes omkring Ækvator.
Vejret er præget af kraftige
regn- og tordenbyger.
Ø.
Ørken
Område (enten meget varmt
eller meget koldt) hvor den
årlige nedbør er under 250
mm.
|